I årenes løb har kvinders tøjstørrelser gennemgået en betydelig udvikling. I begyndelsen var tøjet ofte specialfremstillet og skræddersyet til den enkeltes præcise mål. Det betød, at der ikke var noget egentligt standardiseret størrelsessystem. Men med masseproduktionens indtog i det 20. århundrede blev behovet for et størrelsessystem tydeligt.

De første forsøg på at standardisere dametøjsstørrelser i USA går tilbage til 1930'erne. Den amerikanske regering blev endda involveret, idet Bureau of Home Economics udviklede et størrelsessystem baseret på målinger af tusindvis af kvinder. Dette system blev yderligere forfinet med tiden.

Industriens standarder har haft stor indflydelse på størrelsen. Forskellige lande og regioner har deres egne størrelsesstandarder. For eksempel er den europæiske størrelse forskellig fra den amerikanske. Disse standarder er ofte baseret på de gennemsnitlige kropsmål for befolkningen i det pågældende område. Men i takt med at modeindustrien er blevet mere global, har der været en løbende debat om behovet for et mere ensartet størrelsessystem.

Fastlæggelsen af dametøjsstørrelser starter med måleteknikker. De vigtigste mål omfatter normalt bryst, talje og hofter. For at måle barmen placeres et målebånd rundt om den mest fyldige del af brystet. Taljen måles på den smalleste del af torsoen, som regel lige over navlen. Hofterne måles omkring den mest fyldige del af bagdelen.

Der er dog betydelige variationer i størrelserne blandt forskellige mærker og designere. Nogle mærker bruger deres egne interne størrelsesskemaer, som kan være baseret på målgruppens kropstyper. For eksempel kan et mærke, der henvender sig til en yngre, mere lille målgruppe, have forskellige størrelser sammenlignet med et mærke, der fokuserer på plus size-mode.

En af de mest kendte misforståelser inden for kvindetøjsstørrelser er begrebet "vanity sizing". Vanity sizing henviser til den praksis at tildele mindre størrelsesmærker til tøj, der faktisk er større i mål. Det sker for at få forbrugerne til at føle sig bedre tilpas med deres krop. For eksempel kan en kjole, der tidligere var mærket som en størrelse 10, nu være mærket som en størrelse 8, selv om de faktiske mål ikke har ændret sig meget.

Et andet aspekt er kropspositivitetens indvirkning på størrelsesstandarder. I de senere år har der været en voksende bevægelse i retning af kropspositivitet, som opfordrer til accept af alle kropstyper. Det har ført til en revurdering af de traditionelle størrelsesstandarder. Nogle mærker går nu i retning af mere inkluderende størrelser, tilbyder et bredere udvalg af størrelser og bruger endda mere beskrivende udtryk som "petite", "curvy" eller "tall" for bedre at repræsentere forskellige kropsformer.

At kende sine mål er det første skridt på vejen til at finde tøj i den rigtige størrelse. Invester i et målebånd, og tag nøjagtige mål af din barm, talje og hofter. Disse mål kan fungere som et referencepunkt, når du shopper.

Det er også vigtigt at prøve tøjet, før man køber det. Selv om du tror, du kender din størrelse, kan forskellige mærker og stilarter passe forskelligt. Når du handler i butikken, kan du se, hvordan tøjet ser ud og føles på din krop.

Forhandlere har ofte størrelsestabeller, og det er vigtigt at bruge dem. Disse skemaer viser normalt de mål, der svarer til hver størrelse. Når du handler online, skal du omhyggeligt sammenligne dine mål med det størrelsesskema, som forhandleren stiller til rådighed, for at øge sandsynligheden for at få den rigtige pasform.

Teknologiske fremskridt er klar til at revolutionere størrelsesteknikker. Der er allerede nye teknologier som f.eks. 3D-kropsscannere. Disse scannere kan hurtigt og præcist måle en persons krop fra flere vinkler, hvilket giver et mere detaljeret og præcist sæt målinger. Disse data kan derefter bruges til at skabe skræddersyet tøj eller til at forbedre nøjagtigheden af størrelsessystemer.

Bæredygtig mode har også indflydelse på størrelsesstandarderne. I takt med at modeindustrien bevæger sig i retning af mere bæredygtig praksis, er der et pres for at få tøj, der holder længere og sidder bedre. Det betyder, at størrelserne skal være mere præcise, så forbrugerne er mindre tilbøjelige til at kassere tøj, der ikke passer godt. Mærkerne kan også fokusere på at skabe mere alsidige størrelsesindstillinger, der kan imødekomme kropsændringer over tid.